”Bedsteforældre tilbyder aktiv ferie – – – – og langsommelighed”, skriver Johanne Duus Hornemann i Kristeligt Dagblad lørdag d. 28. juni 2008.
Ja, jeg er helt enig. Artiklen beskriver den velkendte og gode historie om bedsteforældres særegne og kærlige omsorg for deres børnebørn. Børnebørn er livets dessert, og det er høj status at være gode bedsteforældre. Historien indeholder imidlertid også bemærkninger om, at bedsteforældre råder bod på det, forældre ikke tager sig tid til.
Forældres reelle situation kan – i dag som for mange år siden – sammenlignes med Freuds egoteori. Egoet symboliserer den fornuft og rationalitet, som alle i det danske samfund forventer, at forældre tager i anvendelse, når de opdrager deres børn. Forældre er – i alle situationer og fra alle sider – pålagt hovedansvaret for at opdrage deres børn til selvkørende mennesker og velfungerende samfundsborgere. Netop det ansvar er en af de goder, som bedsteforældre glæder sig over at være fri for og giver dem den beskrevne tid: ”bedsteforældrene har tid til at følge efter børnebørnene frem for at gå foran hele tiden, som forældrene gør”.
Sådan som hverdagen – af mange forskellige og nødvendige grunde – forløber i de allerfleste børnefamilier, er det ganske vist, at børnebørn har meget brug for ro til at gå foran deres bedsteforældre, og det jo i grunden også naturens gang. Men det er nu engang forældres pligt og ansvar at gå foran og vise deres børn vejen, hvilket på sin vis kan betragtes som en særegen del af forældres kærlige omsorg for deres egne børn.
Jeg er ikke enig i: ”at forældrene hele tiden er på farten og hopper fra fyrtårn til fyrtårn uden at se det smukke hav nedenunder”.
Den historie, jeg kan fortælle om nutidens forældre, er, at de netop ser deres børn og er meget opmærksomme på deres børns aktuelle behov og udvikling – og ja, de går foran deres børn men kun når og hvis, det er nødvendigt.
Jeg ser dem mestre den fine kunst at gå ved siden af deres børn og hjælpe dem til at finde børnenes helt egne veje til at blive ansvarlige og selvkørende mennesker.
Jeg ser, at nutidens forældre er rigtig gode til at planlægge og prioritere tid sammen med deres børn midt i hverdagens travlhed, både med at forsørge deres egen familie og med at holde samfundet i gang.
Jeg beundrer nutidens forældre, fordi de har mod til at prioritere tidligere aktiviteter fra i en given periode, ja, måske endda venner og dele af deres egen familie. De erkender ærligt, at det er hårdt arbejde at blive og være forældre, men de elsker og værdsætter livet som en familie. En familie som naturligt og selvfølgeligt består af mor, far, børn og bedsteforældre. De vægter højt, at børn og bedsteforældre har glæde af hinanden.
En mor sagde for nylig: ”Det rigtig gode ved bedsteforældre er, at de er de eneste mennesker, der elsker mine børn lige så højt, som jeg selv gør.”
Bragt i Kristeligt dagblad 12. Juli 2008