”Jeg glæder mig til at gå på efterløn og pension” høres gentagne gange. Ja, den tredje alder er højt skattet og eftertragtet blandt danske +50årige.
Er denne tredje alder nu også værd at tragte efter?
Svaret er et højt og rungende nej af følgende grunde:
– Mennesket bliver med arbejdets ophør frataget en identitet, der ikke kan erstattes af hobbyvirksomhed, sport, offentlige tiltag for at imødekomme ensomhed hos ældre, for slet ikke at tale om det opreklamerede frivillige arbejde.
– Udvikling er naturligt og altid til stede i ethvert menneske – med mindre der lægges hindringer i vejen herfor. Ophør af arbejdsliv er nok den mest effektive hindring for menneskets naturlige udvikling.
– Den tredje alder er til alle tider afslutningen på selve livet, og således næppe efterstræbelsesværdigt – uanset hvordan dette liv har været udformet.
– Mennesket bliver i en tredjedel af sit liv hensat til at lave ingenting og til at få tiden til at gå med ren underholdning.
Derfor må de nye tanker om at lade mennesker arbejde, så længe de har lyst og kræfter en kærkommen gave til mange danske +50årige.
Selv om at disse nye tanker er opstået af ren og skær mangel på arbejdskraft.