Hvem er efterfødselsguiden?

Efterfødselsguiden er: Astrid Barkler

Jeg er rig på:

  • – faglig viden og erfaring 
  • – livserfaring.

Jeg er tidl. sygeplejerske, karrierekvinde, frivillig, mor, ægtefælle, mor, svigermor, farmor. 

Jeg ved, at kvinder – i rollen som mor, mormor, farmor, svigermor – oftest ganske uventet kan få brug for:

  • at tale med en uvildig, erfaren og professionel person, der har tid, interesse og lyst til at lytte.
  • at blive opmuntret og motiveret til at komme videre ved egen hjælp.
  • at blive styrket og bekræftet i at egne vurderinger og løsninger er de bedste for dem selv, deres barn/børn og hele familien.
  • hjælp til at omsætte egen viden, egne erfaringer til konkret handling for at imødekomme samtlige nye opgaver, der følger af en ny mors primære og konstante ansvar for såvel sin egen som sit nyfødte barns sundhed, velvære, trivsel og udvikling.
  • at blive anerkendt og opleve succes som en god mor, partner, karrierekvinde, mormor, farmor, svigermor.
  • at få inspiration til at bruge såvel det eksisterende professionelle netværk som eget personlige støttende netværk på tværs af generationer.

En viden og erfaring jeg må tage alvorligt ved at tilbyde min personlige hjælp igennem Efterfødselsguiden`s specielle tilbud.

Efterfødselsguidens formål er:

– at guide børnefamilier til at bevare ro og tryghed i den nye livssituation før, under, efter fødslen.

– at guide mødre og fædre til at omsætte egen viden, egne erfaringer til konkret handling i forhold til samtlige udfordringer,

der følger af en mors og fars primære og konstante ansvar for såvel egen som det lille barns sundhed, velvære, trivsel og udvikling.

– at inspirere mødre, fædre, farmødre, mormødre til at bruge såvel det eksisterende professionelle netværk

som eget personlige netværk på tværs af generationer.

– at guide hele familien – sammen eller hver for sig – til at forvalte den nye rolle, som alle i familien får, hver gang der fødes et nyt barn.

– at anerkende og respektere personlig viden, erfaring, livsværdier og integritet.

For at indfri dette formål stiller jeg:

  • – min sundhedsfaglige kompetence, 
  • – min pædagogiske kompetence, 
  • – min livserfaring 

til rådighed for enhver kvinde: mor, mormor, farmor, svigermor, som måtte ønske det.