19. september 2012 læser jeg i Fyns Stiftstidende, at Syddansk Fødeplan – med udskrivelse af mor og barn 24. timer efter fødslen – afstedkommer flere fynske flaskebørn. En sundhedsrisiko, der enkelt og forholdsvis hurtigt kan af – eller bekræftes og således indfri Poul Erik Svendsens ønske om dokumentation.
Jeg læser også, at forældre er utrygge, når de tager hjem, at problemer eskalerer, fordi nogen venter for længe med at henvende sig til sundhedsplejersker og fødesteder, som anbefalet i fødeplanen. De vil ikke være til besvær. Forhold der er langt vanskeligere at dokumentere og at forudse konsekvenser af – og dog?
I såvel danske som internationale undersøgelser tilkendegiver nyblevne mødre, at de er trætte, udmattede, usikre og så meget i tvivl om så mange ting. Selv om de har forberedt sig godt, er livet efter fødslen fyldt med uforudsigelige udfordringer og livsændringer. Det konstante nærvær og ansvar for et hjælpeløst barns overlevelse og udvikling er belastende, udmattende, opslidende og dræner dem for energi sammen med en konstant mangel på søvn. Bemærkelsesværdigt er, at det også drejer sig om mødre, der i livets andre sammenhænge er vant til at klare både komplicerede og ukendte problemstillinger: ”Hvorfor kan jeg så ikke finde ud af dette her?” Naturligt følger følelsen af utilstrækkelighed og skyld overfor det spædbarn, de så brændende har ønsket sig. Nyblevne mødre er således i højrisiko for at udvikle stress, der belaster sundhed og trivsel, i værste fald fører til depression, omsorgssvigt m.m. Enhver mor kan resten af livet erindre situationer, hvor hun følte sig usikker, afmægtig og alene med sit nyfødte barn.
Trods alt og meget positivt viser undersøgelserne også, at nyblevne mødre elsker at være mødre. Den store oplevelse og glæden ved at få et barn får dem til at holde ud. De klarer livet efter fødslen ved at arbejde hårdt med at lære, at undersøge, at opsøge viden, at sammenligne sig med andre, at prøve sig frem og selv finde ud af hvad, der virker. Men de savner opbakning helst fra professionelle. En opbakning de ikke selv søger, fordi de nødigt risikerer at blotte deres manglende viden og kunnen. De er ganske enkelt bange for at blive vurderet som utilstrækkelige mødre – helt og aldeles utænkeligt for nyblevne mødre.
Den Syddanske Fødeplan tilgodeser – på allerbedste vis – familier med komplicerede graviditeter, fødsler og barselsforløb samt ressourcesvage og velfærdstruende børnefamilier. Ingen tvivl om, at Fødeplanen har det helt rigtige fokus, men også en sund indstilling om, at familier – med normale graviditeter og fødsler – består af sunde og intelligente forældre, der 24 timer efter fødslen kan tage vare på sig selv og et nyfødt barn.
For at tilgodese den opbakning, som mødrene i undersøgelserne efterlyser, er betingelsen imidlertid, at sygeplejersker, jordemødre og sundhedsplejersker – som netop har sans for at opfange små men betydningsfulde detaljer og at være til stede med opbakning på rette tid og sted – har adgang til familierne på en måde, så familierne undgår følelsen af at give op, at føle sig utilstrækkelig, at forstyrre og være til besvær.
Debatindlæg af Astrid Barkler bragt i Fyens Stiftstidende 14 oktober 2012